Vi sælger velsmagende kød i kompromisløs kvalitet fra fritgående Herefordkvæg. Vi går op i dyrevelfærd og bæredygtighed. Her på hjemmesiden kan du læse mere om, hvad vi gør for, at dyrene og naturen har det godt.
I Gårdbutikken hos Nr. Moesgård kan du købe udskæringer af okse- og kalvekød, hakket kød og hjemmelavede spegepølser, grillpølser og kalveleverpostej – alt tilberedt efter de bedste opskrifter med naturlige ingredienser uden brug af tilsætningsstoffer.
Du kan også købe store partier kød på Bondegården i forbindelse med fastlagte salgsdage.
Hos Nr. Moesgård får hvert kreatur lige den tid, det har brug for, for at vokse sig stort og stærkt. Det er til fordel for koen, kvaliteten af kødet, naturen, bæredygtigheden, og din gane. Se mere i vores fede film nedenfor.
Vores besætning af Herefordkvæg er født og opvokset her på Nr.Moesgård. Dyrene formerer sig efter deres naturlige rytme, og der kan gå flere år imellem indkøb af dyr fra andre besætninger. Når vi en gang imellem bringer nyt blod til flokken, er det for at minimere risikoen for indavl.
Vi driver Nr. Moesgård ud fra nogle helt klare principper om, at dyrene og naturen skal have det godt. Det giver sunde og glade dyr, der smager godt, og en sund natur, der kan opretholde Bondegårdens produktion mange år frem.
Nr. Moesgårdens Herefordkvæg går frit hele året. De har både adgang til åbne vidder og læ. Om vinteren har alle dyr adgang til et tørt leje døgnet rundt og de gør i det hele taget, som de har lyst. Ved fodring fikserer vi dyrene i ½ – 1 time, og sikrer på den måde, at alle dyr har adgang til den helt rigtige mængde foder.
En gang om måneden kan du købe store partier kalvekød og oksekød fra vores fritgående Herefordkvæg. Du bestiller på forhånd og henter kødet hos det lokale slagteri efter forudgående aftale.
Er du interesseret i at købe 10 kg hakket oksekød eller mere, kan sende en mail til [email protected]
Er du interesseret i at købe 1/4 kalv eller ½ oksepistol (ryg og bagerste kødfulde del), kan du hente kødet efter forudgående bestilling.
Husk at forudbestille kødet hos os over e-mail. Du kan med fordel tilmelde dig vores mailingliste og få besked om slagtedage og gode tilbud direkte i din indbakke.
“Kødet er god kvalitet. Rigtig god kvalitet. Prisen er også god.”
“Jeg var overrasket over mængden, for det er alligevel svært at gætte på hvor meget 40 kilo kalvekød egentlig er. Jeg er sikker på at vi skal have kød fra bondegården igen. Men der går nok lige noget tid.”
– Ib Sandstrøm.
Slagtningen af dyrene foregår også ud fra vores princip om naturlig bæredygtighed. Vi slagter kalve, køer, stude eller tyre baseret på den aktuelle efterspørgsel på kød, og vi transporterer selv dyrene til slagteriet i egne trailere. Det minimerer risikoen, for at dyrene får stress som følge af læsning, transport og ventetid på slagteriet. Når nu dyrene har haft et godt og frit liv, lige siden de blev født, så skal de naturligvis også slagtes med værdighed.
Vi er stolte over at kunne meddele, at vi snart åbner en ny afdeling af vores bondegård i Ishøj Landsby. Vi har erhvervet nyt jord, som vi glæder os til at udnytte til at udvide vores aktiviteter. Hvis du ønsker yderligere information, bedes du Kontakte vores Direktør Hans Bundgaard Pedersen på [email protected]